Den colombianske målmand David Ospina skifter fra Nice til engelske Arsenal efter Colombias succes ved VM2014. Arsenal henter Ospina på en langtidskontrakt.
“David Ospina har vist både for Nice og Colombia at han er en fremragende målmand med god erfaring. Han vil gøre Arsenal endnu stærkere”
, siger Arsenals manager, Arsène Wenger, til klubbens hjemmeside.
Han kunne godt se Ospina fortrænge Wojciech Szczesny som førstemålmand i London-klubben der forventer, at Ospina vil debutere i en træningsturnering på hjemmebane i næste weekend.
Det er nu officielt at Real Madrid har tegnet kontrakt med James [ha-mes] Rodríguez for en seksårig periode. Der er gæt på svimlende beløb på op til 650 mio. kr. Dermed nåede James kun et år i Monaco hvor han kom til efter Porto.
James nye hjemmebane bliver således Santiago Bernabeu.
Ud over skiftet til Real Madrid er James mål til 1-0 i 1/8-finalen mod Uruguay blevet valgt som VM-slutrundens bedste efter afstemning blandt fire millioner besøgende på FIFAs hjemmeside. En kamp som Colombia vandt 2-0 efter endnu et mål af James Rodríguez.
Blandt de hold som kom videre efter de indledende runder uddeles Fair Play trofæet. Colombia vandt dette med fem gule kort og ingen røde kort.
Selv efter den kontroversielle kamp mod Brasilien hvor endnu en rekord blev sat med 54 begåede frispark (31 af Brasilien og 2 af Colombia). Dette gav dog kun 4 gule kort (to til hvert hold). Senere blev en stor del af skylden lagt over på dommeren som ikke i tide fik kontrol over kampen.
Ud over Fair Play fik Colombia den gyldne støvle (James Rodriguez), flest assists og så havde de en ældste spiller i historien (Faryd Mondragon Aly, 43 år).
James Rodriguez vinder den gyldne støvle som topscorer ved VM i Brasilien 2014 med 6 mål. Selv om Thomas Muller fra tyskland havde to kampe mere til at score mål i forblev han på 5 mål.
James Rodriguez facts
Født den 12. juli 1991 i Cucuta, Colombia
Begyndte sin karriere i Envigado, derefter den Argentinske klub Banfield in 2009 og flyttede til Europa til Porto året efter.
Vandt den portugisiske Gyldne Bold, som gives til den bedste spiller i ligaen (Primeira Liga), som 20-årig – den yngste nogensinde som har opnået dette.
Han har vundet tre mesterskaber med Porto allerede som 21-årig.
Flyttede til Monako for €45mio. i 2013 som den næst dyreste colombianske spiller i historien efter Radamel Falcao.
Trods det sørgelige nederlag til Brazilien d. 4. juli 2014, hvor Colombia taber 2-1 efter en hård og lige kamp kan landet dog glæde sig over at rejse hjem med en 5. plads ved dette VM.
Colombia ligger a point med Belgien (12 point i alt), men hvor Colombia har en målscore på +8 har Belgien en på +3. Derfor bliver pladserne 5.-8. således Colombia, Belgien, Frankrig og Costa Rica.
På sitet bold.dk kan du finde en masse historier, diskussion og blogs omkring Colombias deltagelse i VM2014. Som tidligere nævnt blev deltagelsen i kvartfinalen den bedste placering som Colombia har opnået.
Colombia røg den 4. juli 2014 ud af VM 2014 efter at være kommet længere end ved noget andet VM. Det var desuden 16 år siden deres seneste kvalifikation så dermed var det et meget populært hold som blev hyldet ved hjemkomsten efter at Brasilien knebent sendte dem hjem fra semifinalerne.