All posts by larsbrink

En Smagfuld Brunch på Radisson Collection Hotel arrangeret af den Colombianske ambassade i København

For nylig havde vi fornøjelsen af at deltage i en uforglemmelig brunch arrangeret af den Colombianske Ambassade i København på Radisson Collection Hotel, Royal. Formålet? At promovere nogle af Colombias mest ikoniske specialiteter som arepa, chicharrón og en række søde fristelser. Og lad os bare sige, at det var en succes!

Hotellets elegante rammer dannede scenen for en kulinarisk rejse til Sydamerika, hvor vi fik smagt på lækre arepas – de sprøde majspandekager fyldt med alt godt. Chicharrón, den perfekte kombination af sprødhed og smag, blev hurtigt en favorit blandt gæsterne.

Men det stoppede ikke der. Bordene bugnede af søde sager, der kunne tilfredsstille enhver sukkertrang. Alt blev naturligvis akkompagneret af autentiske colombianske saucer, lavet med lokale råvarer, der gav retterne et ekstra pift.

Det var en oplevelse, der ikke kun tilfredsstillede smagsløgene, men også gav os et varmt indblik i den colombianske kultur. Vi gik hjem med fulde maver og en endnu større kærlighed til Colombias kulinariske skatte.

Stort tak til alle folkene på ambassaden for denne dejlige eftermiddag.

Tag I biografen med LatinoNews.dk, Colombia.dk og CPH:DOX – spar 20 % på billetten!

Tag I biografen med CPH:DOX og se film af latinamerikanske eller Sydamerikanske instruktører og skabere eller som omhandler latinamerikansk eller Sydamerikansk kultur.

Brug koden “LATINONEWS20” og få 20 % rabat!

Balomania

Dybt inde i de brasilianske favelaer er et hemmeligt fællesskab af mænd i gang med at planlægge deres næste illegale aktion. De er ‘baloeiros’ – ballonbyggere. For ja, denne gruppe af tatoverede, barske mænd elsker balloner og kan bruge flere år på at klistre farvestrålende silkepapir sammen til gigantiske varmeluftballoner på størrelse med boligblokke(!), der kan male himlen i utrolige farver og portrætterer folk som 2pac og Pelé. Forskellige grupper af baloeiros kæmper mod hinanden om at lave de flotteste, største og mest spektakulære balloner. Imens bliver de selv jagtet af politi og dusørjægere, for myndighederne anser dem for farlige og kriminelle. Den unge, dansk/spanske filmskaber Sissel Dargis Morell har brugt flere år på at vinde de brasilianske ballonbanders tillid og har skabt årets mest action-packed film, der veksler mellem hæsblæsende biljagter, ballon-aktioner og scener fra de hemmelige værksteder. ‘Balomania’ er en utrolig historie om et utroligt fænomen, og om et hemmeligt broderskab på bunden af samfundet, hvor gadefejeren kan være konge for en dag, og hvor drømmen om frihed får vinger.

Her er link til filmen, hvor du kan se filmens spilletiderspillesteder og læse mere om de tilhørende events: https://cphdox.dk/da/film/balomania-da/

The Buriti Flower

Lige midt i Brasiliens geografiske hjerte ligger Kraolândia Indigenous Land. Her holder det oprindelige stammefolk Krahô til og har gjort det i hundredvis af år. Men ligesom alle andre oprindelige folk er Krahôerne under pres fra omverdenen og må kæmpe for ikke at blive slugt af globaliseringens store mund. Set igennem hendes datters øjne, går Patpro Krahô igennem tre perioder af det oprindelige folks historie. Fra ritualer og kærlighed til naturen over en traumatisk massakre og til i dag, hvor sjældne dyr bliver stjålet fra territoriet, traditionelle ceremonier udføres iført shorts og bukser, og hendes datter pludselig gerne vil sove på en madras. Fortid støder sammen med nutid, og omverdenens kaos influerer Krahô-folkets minder, historier og perspektiver i sådan en grad, at Patpro må drage til hovedstaden Brasilia for at deltage i en stor konference om landets indfødte folk og forsætte modstanden og kampen for hendes folks frihed. ‘The Buriti Flower’ er et tålmodigt hybrid-portræt af Krahô-folket, svøbt ind i overdådigt smukke billeder fra den dybe, fugtige, farverige, mørke skønhed, der er de brasilianske skove.

Her er link til filmen, hvor du kan se filmens spilletiderspillesteder og læse mere om de tilhørende events: https://cphdox.dk/da/film/the-buriti-flower-da/

This is Ballroom

I New York opstod der i 1960’erne en fejde i drag-miljøet, fordi kun hvide drag queens vandt skønhedskonkurrencerne. I årene efter skabte ikke-hvide drags deres egne konkurrencer, og det var kimen til ballroom: en konkurrence, hvor performere dyster i forskellige kategorier såsom face, runway og old way foran tre dommere og prøver at udkonkurrere deres modstander med stil og selvsikkerhed. Det hele foregår i et infernalsk kaos af musik, rim, råb og kommentarer fra det publikum, der kører stemningen helt op under taget. Ballroom er et modeshow, en skønhedskonkurrence, en danseperformance og en krig. Men mest af alt er det et fristed, hvor primært queer og ikke-hvide mennesker kan få en pause fra det samfund, der ikke ellers har mange pladser til dem. Men det er også en no bullshit-kultur. Hvis du ikke har styr på dine ting, bliver du chopped af dommerne, og så er du ude. Mød de vigtigste performere i Rio de Janeiros ballroom-miljø i en upbeat, svedig og herligt uregerlig film fra et parallelt univers af moves og modstand.

Her er link til filmen, hvor du kan se filmens spilletiderspillesteder og læse mere om de tilhørende events: https://cphdox.dk/da/film/this-is-ballroom-da/

They Shot the Piano Player

Jeff Harris, en musikjournalist fra New York, rejser til Brasilien for at lave research til sin næste bog om bossa nova. Så snart han ankommer til Rio, støder Jeff på myten om Francisco Tenório Junior, en gådefuld pianist, der betragtes som en af Brasiliens førende jazzmusikere, og som forsvandt på mystisk vis under en turné i Buenos Aires i 1976, året for militærkuppet i Argentina. Jeff rejser rundt i Brasilien for at besøge nogle af landets mest indflydelsesrige musikere, og han bliver fascineret af Tenório, hvis historie han afdækker gennem minderne fra de mennesker, han interviewer. Jeffs iver efter at løse mysteriet om Tenórios forsvinden bliver uimodståelig. Han opgiver bogens oprindelige fokus og begynder at dykke ned i den mørke periode, hvor militærregimer tog magten i mange latinamerikanske lande med støtte fra CIA.

Her er link til filmen, hvor du kan se filmens spilletiderspillesteder og læse mere om de tilhørende events: https://cphdox.dk/da/film/they-shot-the-piano-player-da/

Gaucho Gaucho

Ude på Argentinas endeløse sletter og i landets øde bjerge finder du de såkaldte gauchos: cowboys og cowgirls, klædt i smukke uniformer og med en nærmest spirituel forbindelse til deres heste og det land, de rider på. De drikker mate, galopperer om kap og svinger lassoen, som deres forfædre altid har gjort. Uden for tid, men bestemt ikke uden for sted. Herude mellem kaktusser og støvede majsmarker holder gauchoerne fortidens traditioner i hævd. Instruktørduoen bag kæmpesuccesen ‘Trøffeljægerne i Piemonte’ har et uforligneligt øje for det dybe forhold mellem mennesker, dyr og det pittoreske land, de deler med hinanden. I krystalklare og tindrende smukke, sort/hvide billeder, der fanger hvert af ørkenstøvets korn, er ‘Gaucho Gaucho’ ikke blot en af årets smukkeste film. Det er også en ægte, argentinsk western med underspillet humor og et melankolsk strejf af Old World-charme i en foranderlig tid.

Her er link til filmen, hvor du kan se filmens spilletiderspillesteder og læse mere om de tilhørende events: https://cphdox.dk/da/film/gaucho-gaucho-da/

Brug koden “LATINONEWS20” og få 20 % rabat!

Fed koncert med Jessie Reyez i Amager Bio

Jessie Reyez’s koncert i Amager Bio i København var en imponerende og energisk oplevelse. Hendes vokal var stærk og kraftfuld, og hendes tekster var personlige og ærlige. Publikum var med hende gennem hele showet, og det var tydeligt, at hun havde en stærk kontakt med sit publikum. Hun dedikerede flere sange til personer i publikum.

Det var en fornøjelse at se hende interagere med publikum og dele historier om hendes liv og musik. Hendes livepræstationer var endnu mere imponerende end hendes Youtube eller Tiktok optagelser, og det var tydeligt, at hun nød at være på scenen. Hendes energi var smittende, og hun formåede at få publikum til at synge med og danse løs.

Koncerten var også en visuel oplevelse, med en smuk og effektfuld lys- og lydopsætning. Hver sang havde en unik og passende visuel komponent, som gav koncerten et ekstra lag af dybde og dimension.

Samlet set var Jessie Reyez’s koncert i Amager Bio en fantastisk oplevelse. Hendes kraftfulde vokal, personlige tekster og interaktion med publikum gjorde det til en uforglemmelig aften. Jeg vil varmt anbefale hende til andre musikelskere, der gerne vil opleve en førsteklasses livepræstation.

Udskiftning af skilt ved Colombias ambassade

Gentofte kommune har skrevet tilbage.

I deres mail som er svar på min henvendelse fra den 28. oktober hvor jeg selv var på ambassaden skriver de at den nederste del af skiltet vil blive udskiftet.

Se mere om stavemåder på https://colombia.dk/mere-om-colombia/med-u-eller-o/

“Hej Lars [….],

Tak for venlig henvendelse om forkert stavemåde på skiltet, ved den colombianske ambassade.

Vi har bestilt en ny undertavle, hvor stavefejlen er rettet.

Med venlig hilsen

[navn]

Tafikingeniør

Afdelings e-mail : [email protected]

Gentofte Kommune | Teknik og miljø | Park og vej Bernstorffsvej 161 | 2920 Charlottenlund Tlf. 39 98 00 00″

To danskere som har været vidt omkring i Colombia!

Læs om Anne Marie Boyes og Rasmus Lyngsøes tur til Colombia på deres blog.

“Skønne Providencia

Providencia er en meget grøn og frodig ø, som stadig har sin charme i behold (Modsat San Andrés, som er colombianernes Ibiza.) Her må kun bygges i to etagers højde. Der lander ingen fly efter kl. 18. Grunde må ikke sælges til udlændinge. Og man forsøger kun at sælge til folk fra øen.”

Læs meget mere om de spændende steder her:

Meridian Brothers fra Colombia gæster Global lørdag d. 25. oktober 2014!

Nu er der mulighed for at høre noget anderledes Colombiansk musik. Se hvad de skriver om Meridian Brothers:

“Salsa for freaks, intergalaktisk cabaret, surreel karruseltur med latin-anarkister eller soundtracket til et psilocybinsvampetrip. Begrebsapparatet bugner af kreative gloser, når man forsøger at beskrive Meridian Brothers’ subversive musik. En ting er dog svært at benægte: Meridian Brothers er dybt originale og uforudsigelige.

Den colombianske kvintet spillede sidste år både på Roskilde Festival og Global, og der er uden tvivl endnu en overrumplende koncertoplevelse i vente, når gruppen nu vender tilbage med deres nye album Salvadora Robot i baggagen.

Den musikalske grundsubstans i Meridian Brothers er hjemlandets mange genretraditioner, herunder cumbia, salsa og champeta, som bliver holdt som gidsler og udsat for elektroniske chok, pitchede vokaler samt alskens finurlige avantgarde-eksperimenter. Kald musikken dada-latin eller latin-psychedelia – i Meridian Brothers’ soundlab er demarkationslinjerne udvisket.

Hvor bandets forrige plade, Desesperenza, hovedsageligt er præget af salsarytmer, er udtrykket på Salvadora Robot spændt ud mellem mange forskellige latinamerikanske strømninger herunder merengue og reggaeton. Musikportalen Allmusic skriver blandt andet om albummet: “Den musikalske disciplin og kreative forestillingsevne, som er på spil i disse sange, placerer dette album i sin egen liga.”

Se mere her!

Dansker i Colombia vil køre Paris – Dakar. Følg med her!

Mike Thomsen er dansker men bor for det meste i Colombia. Lige nu er han i gang med forberedelser til en rally fra Paris til Dakar på motorcykel. Det noble formål er blandt andet: “…create positive news about Colombia internationally and promote the incredible tourist and riding destination that Colombia is!”. Altså at fortælle noget positivt om Colombia og være med til at sikre at historier om Colombia som turistdestination kommer bredere ud.

Her kan du se meget mere om Motolombia og projektet. Du kan også for småpenge købe dig til reklame eller billeder på selve motorcyklen. Kig på GoFundMe for at se mere.

Her fra Colombia.dk ønsker vi alt held og lykke med projektet.

David Ospina skifter også klub efter Colombias succes ved VM2014

Den colombianske målmand David Ospina skifter fra Nice til engelske Arsenal efter Colombias succes ved VM2014. Arsenal henter Ospina på en langtidskontrakt.

“David Ospina har vist både for Nice og Colombia at han er en fremragende målmand med god erfaring. Han vil gøre Arsenal endnu stærkere”

, siger Arsenals manager, Arsène Wenger, til klubbens hjemmeside.

Han kunne godt se Ospina fortrænge Wojciech Szczesny som førstemålmand i London-klubben der forventer, at Ospina vil debutere i en træningsturnering på hjemmebane i næste weekend.

Det vil ikke stoppe med nyheder omkring James Rodríguez – Til Real Madrid / Bedste mål ved VM2014

Det er nu officielt at Real Madrid har tegnet kontrakt med James [ha-mes] Rodríguez for en seksårig periode. Der er gæt på svimlende beløb på op til 650 mio. kr. Dermed nåede James kun et år i Monaco hvor han kom til efter Porto.

James nye hjemmebane bliver således Santiago Bernabeu.

Ud over skiftet til Real Madrid er James mål til 1-0 i 1/8-finalen mod Uruguay blevet valgt som VM-slutrundens bedste efter afstemning blandt fire millioner besøgende på FIFAs hjemmeside. En kamp som Colombia vandt 2-0 efter endnu et mål af James Rodríguez.

Se målet her:

Se mere fra kampen mod Uruguay på dr.dk i denne artikel.